Early Start Denver Model (ESDM) er et relations-baseret struktureret specialpædagogisk program for førskolebørn med autisme udført igennem leg, som kan starte allerede når barnet er 9 måneder gammelt. Legen tilrettelægges med henblik på at udvikle barnets kommunikation og sprog samt arbejde med øvrige udviklingsområder. Den voksne indgår i samspillet som legepartner, følger barnets interesse og sikrer derved barnets opmærksomhed og motivation til at lære. ESDM omfatter også barnets daglige rutiner. ESDM har særlig fokus på kerneområderne i autisme – gensidig kommunikation og social motivation. Målet er at barnet skal udvikle talesprog, dog udelukker dette ikke brug af alternativ kommunikation og visuel support. ESDM curicculum omfatter samtlige udviklingsområder, da autisme, som er en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, påvirker hele barnets udvikling.

ESDM forskning viser, at hvis man sætte ind tidligt og intensivt, kan yderligere forværring af barnets symptomer forhindres. For at opnå maksimal effekt, skal indsatsen påbegyndes så tidligt som muligt, og der skal planlægges med mindst 15 ugentlige timers intensiv indsats i mindst 2 år. Man kan fortsætte med ESDM indtil barnet er startet i skole. Udover de intensive timer kommer forældrene til at bruge ESDM principper i barnets almindelige daglige aktiviteter – under måltider, ved badetid, osv. Kortere og mindre intensive ESDM-forløb gør også en forskel for barnets udvikling. For eksempel, viser et lille studie med 7 meget unge børn (7-15 måneder) med tidlige tegn på autisme, at forældrenes brug af ESDM teknikker har haft en positiv effekt.

Arbejdsform. ESDM træning bygger på en relation mellem barnet og den voksne, hvor den voksne indgår som legepartner for barnet og følger barnets interesse for legetøj eller aktiviteter. Samspillet i legen skal skabe glæde hos barnet, men er samtidigt fyldt med nøje planlagte læringsmuligheder. Læringen bliver intensiv når der præsenteres en læringsmulighed for barnet hver 10-20 sekunder. Glæden i samspillet og barnets mulighed for at bestemme aktiviteten sikrer barnets motivation. Samspillet mellem barnet og den voksne danner rammen for læringen. Der skelnes mellem to typer legeaktiviteter:

• Sociale-sensoriske lege, hvor barnets opmærksomhed er rettet mod den voksne legepartner, og den gensidige kommunikation trænes. Disse lege adresserer også de eventuelle sensoriske udfordringer (f. eks. lydoverfølsomhed eller uro i kroppen), som påvirker barnet og dets læringsparathed. Se video 1 og video 2.
• Legetøjsaktiviteter, hvor barnets opmærksomhed skifter fra den voksne til det fælles legeunivers. Her bliver fælles opmærksomhed trænet. Se video, og en bog aktivitet.

Målsætning og dokumentation. Under ESDM indsats formuleres der nye individuelle mål for barnet hver 3. måned med udgangspunkt i en observations- og spørgeskema evaluering. ESDM udviklingsmål er autisme-specifikke og er udarbejdet med afsæt i flere årtiers forskning indenfor udviklingspsykologi, den nyeste forskning indefor autisme og med input fra psykologer, logopæder, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Målene omfatter samtlige områder i barnets udvikling: receptiv og ekspressiv kommunikation (sprogforståelse og pre- og talesprog), leg og imitation, sociale og kognitive færdigheder, fin- og grovmotorik, samt selvstændighed. Der følges løbende op på, hvorvidt barnet nærmer sig målopnåelse i løbet af de efterfølgende 12 uger.

Se videoen, hvor bl.a. medskaberen af metoden Sally Roggers fortæller om Early Start Denver Model, HER. Det skal siger at der snart er gået 10 år efter denne video  er blevet skabt, og det er ESDM, JASPER og ABA der har det stærkeste forsknings grundlag ift. forbedringer af kernesymptomer af autisme.

Hvordan er ESDM forskellig fra TEACCH eller ABA?

Det kan være svært at forstå forskellen mellem de forskellige tilgange uden at have prøvet dem. Man kan få en fornemmelse af udfordringen ved at se videoerne om de forskellige metoder HER.

ESDM adskiller sig fra TEACCH, som mange specialbørnehaver i Danmark bruger, ved at den bygger på en forventning om, at barnet med autisme kan udvikle verbal kommunikation samt blive bedre til at indgå i sociale sammenhænge. Alternative kommunikationsmidler (visuelt aktivitetsskema og PECS billedkommunikationssystem) bliver taget i brug, hvis barnet ikke viser fremskridt efter nogle måneders ESDM træning. Dog forbliver fokus på at skabe mange positive samspilsmuligheder for at lære barnet at færdes i sociale og kommunikative sammenhænge i barnets og familiens naturlige dagligdag. F. eks. skal barnet i TEACCH lære at løse opgaver selvstændigt uden at blive forstyrret eller hjulpet. ESDM aktiviteter er bygget omkring et samspil mellem barnet og den voksne. Forskningsevidens for effekt på førskolebørn er større hos ESDM. Det skal nævnes, at det det kun er de mest specialiserede autisme institutioner i Danmark som har implementeret TEACCH fuldt ud, de fleste bruger blot nogle af principperne.

Applied Behavior Analysis (ABA) i Danmark ligger meget tæt på Løvaas modellen og er den traditionelle ABA tilgang, men der findes mange nyere variationer af ABA. ESDM er forskellig fra den ved at den voksne indgår i samspillet med barnet som ligeværdig partner og opbygger en relation. Barnet har medbestemmelse i valg af aktiviteter, hvilket sikrer, at barnet altid er motiveret for træning. I ABA indtager den voksne en trænerrolle, med høj grad af kontrol over aktiviteterne. Et traditionelt ABA program har en overvægt af isolerede opgaver (DTT). ESDM fletter træningsmålene ind i naturlige interaktioner, så barnet næsten ikke opdager, at der bliver trænet.  F. eks. vil man i ABA træne farver eller former ved et opgavebord, hvor barnet bliver bedt om at udpege det rigtige. I ESDM vil opgaven altid være “skjult” i legen – tegne med tusser, læse bog, bygge med klodser, osv. ESDM bruger ikke eksterne forstærkere, dvs. belønninger som lækkerier eller aftalt eftertragtet aktivitet, men bygger på forstærkere indbyggede i interaktionerne.